LED-armaturet der tåler ammoniak
- 29 jun, 2022
- Presse og Blogs , Blog
RN Solutions produkter er speciallavet til at kunne holde til staldmiljøet og til hård industri, og de fleste LED-armaturer er IP69K-godkendt
Almindelige lysarmaturer er ofte ikke godkendt til landbrug, fordi ammoniak fra dyrehold irer elektronikken op. Men der er også andre praktiske forhold, som gør sig gældende på et landbrug, og derfor er det vigtigt, at belysningen i stalden kan klare mosten.
RN Solutions produkter er speciallavet til at kunne holde til staldmiljøet og til hård industri, og de fleste LED-armaturer er IP69K-godkendt. Det er de, fordi vores produkter er skabt til at kunne klare et hårdt miljø med både ammoniak og rengøring med en højtryksrenser.
Helt konkret har elektronikken fra RN Solutions fået en speciel coating, og armaturerne har den højeste tæthedsklasse, og derfor er vi helt trygge ved at sælge belysnings-løsningerne med hele 5-års garanti.
Nye IP69K-godkendte lysarmaturer monteret hos Martin Geertsen af Idestrup El
Hold lyset i god stand
For at man kan få den størst mulige gevinst af en stabil og elbesparende lyskilde, som LED-belysningen fra RN Solutions er, skal rengøringen og placeringen af lyskilderne være i orden, og vores konsulenter kan hjælpe med at få implementeret løsningerne bedst muligt.
Der er dog altid en række råd, man kan benytte sig af, som kan hjælpe på lyset i alle stalde.
1. Rengør armaturerne med faste intervaller, og benyt muligheden til at udskifte defekte komponenter.
Alt for ofte ser vi, at man aldrig får skiftet lyskilden eller rengjort armaturet, og det kan bevirke, at op til 30-50 procent af lyset går tabt – men selv mindre lysreduktion kan have negative effekter på dyrenes velfærd; så det gælder om at få sat serviceringen af lyset i system, og det skal gerne ske én gang om måneden.
2. Korrekt montage giver det bedste lys og gør det let at lave service.
Det er sjældent smart at montere lyskilderne direkte i loftet. Ved at montere armaturerne i rustfrie wirer, der hænger ned fra loftet, gør man det langt lettere at servicere og vaske lyskilderne.
3. Lysstyring og timer gavner både dyrevelfærden og økonomien.
Det er vigtigt at benytte timer, sensor eller en anden form for lysstyring, så lyset ikke er i gang mere end nødvendigt, og så lysintensiteten tilpasses til dyrenes døgnrytme. Tilkobles en lysstyring fra NewRoniX kan lyset både styres via en smartphone og manuelt direkte på boksen. Lysstyringen forprogrammeres, så lyset reguleres automatisk, og så man på sin telefon følge med i, om alt virker, som det skal. RN Solutions er eneforhandler på den innovative lysstyring fra NewRoniX.
RN Solutions præsenterer armaturer og tilbehør hos installatøren, hos slutkunden eller i RN Solutions showroom i Støvring. Tilbud kan bestilles fra dag-til-dag ved kontakt inden klokken 12.00. RN Solutions fakturerer gennem el-installatører.